Januarnyt 2015

DSC_0041Rigtig godt nytår.

Sikke en forblæst start vi har fået på det nye år.

Selvom sommeren er langt væk, er der begyndt at indløbe tilmeldinger til kurserne med Judit Pocs i juli måned. Tøv derfor ikke med at tilmelde jer. De, som modtager nyhedsbrev, får en indbydelse med. Hvis I ønsker at deltage skal I skrive til os, så vil I modtage en mail med et kontonr. Når vi har modtaget betalingen, er pladsen sikret. Hent indbydelse her
Kursus Judit Pocs indbydelse

Forårets kurser:
På onsdag d. 14.1. holder vi sutskokursus. Der er godt fyldt op, men en enkelt mere kan få lov at være med. Man må også gerne lave vanter.

I weekenden d. 24.-25.1. er der Varm vinterfilt på alle hylder i Verninge Husflid. Kurset holdes på Verninge Skole. Her er også enkelte pladser tilbage. Verninge Skole er et godt filtested med god plads og lækre borde. Har man ikke bil kører rutebilen ikke langt derfra.

Resten af forårets kurser kan ses i kalenderen

I december havde Pia og jeg travlt med at filte æbler. Vi fik endda hjælp af Vibeke. Årsagen var, at vi havde fået støtte til et projekt under GadetilBy, som i forbindelse med ombygningen af midtbyen i Odense, også sørger for udsmykning og overraskelser i gaderne.
I december, lige før jul, indviede vi så ’Byens Pomet’. Et platantræ på Fisketorvet i Odense blev forvandlet til et æbletræ vha. 300 filtede æbler. De fik følge af en maxi-solsort, og man kan høre solsortefløjt, hvis man scanner de opsatte QRkoder.
En del af jer har måske set billeder derfra på Facebook. På min hjemmeside mette.oestman.dk ligger der billeder fra hele processen.
Heldigvis har vi gjort det grundigt, og det hele hænger der endnu – trods Dagmar og Egon.

Hjemmesiden mette.oestman.dk er i øvrigt blevet fornyet og opdateret. Faaborg-Midtfyn Produktionsskole har sat den op, og nu kører det.

Vi har planer om en lignende fornyelse på Filtlaboratoriets side.

Udgivelserne fra e-Filt er endnu kun den om Filtede Støvler. Vi har de næste i støbeskeen. Hvis nogen af jer har prøvet at følge vejledningen til støvler og har kommentarer eller spørgsmål, så hører vi dem meget gerne.

Der er Filtecafe igen d. 2.2. Der var god plads sidst, men man ved jo aldrig 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *