Nyhedsbrev april 2018

Filtlaboratoriet har eksisteret i 11 – snart 12 år med Ketty, Mette og Mette. Det har været sjovt, hyggeligt og meget inspirerende.

I er mange, som har fulgt med og deltaget i både Filtecaféer og kurser og mødt os på messer og udstillinger.

Mange var også med, da vi fyldte 10 år, og vi lavede installationen Uldkasteller, som vi udstillede flere steder i Odense. Nogen var med til at filte kokoner af mange slags, andre fulgte med og bakkede op. Det var virkelig sjovt.

Siden har vi filtet videre, og som vi skrev i efteråret havde vi planer om forandringer i Filtlaboratoriet. Vi ville gerne være flere, og der er vi blevet. Vi er nu Birgitte, Lone, Majbritt, Francis, Ketty, Mette, Mette og Mette, der benytter lokalerne i hverdagen, og som står for filtecafeerne den første mandag i måneden. Måske får de mange kreative hoveder også flere og nye ideer til aktiviteter og fællesskab.

Til Filtecaféerne vil vi skiftes lidt til at stå for det, men ofte vil vi være flere fordi det er hyggeligt. Det er, som altid, muligt at købe materialer. Nu er vi flere, der har materialer til salg, og i vores reoler kan man se uld, priser og evt. MobilePay nummer. Birgitte har en gårdbutik, Marcusholm, og egne Gotlænderfår, så der kan blive dejlig uld derfra til salg.

Mette Østman har fået nye lokaler til den del af filtvirket, der handler om produktion og lager. Det er blevet en virksomhed med en gruppe flexjobsansatte, der bla. filter æbler, computersleeves, kaffevarmere og andre produkter, som I nok skal få mere at høre om. Lokalet ligger lige overfor Filtlaboratoriet og har endnu ikke fået navn – men det kommer.

Nyhedsbrevet vil fremover blive skrevet af flere forskellige, når vi har noget på hjerte, men bare rolig, det bliver langt under spamgrænsen.

I denne omgang vil vi lige minde om

Filtecafé mandag d. 9.4. kl. 18-22

Filtning sammen med børn v/Mette Østman lørdag d.21.4. kl.10-15

Filtecafé mandag d. 7.maj kl.18-22

Filtecafé mandag d. 4.juni

Derefter er der sommerferie og så får I nok et nyhedsbrev om efterårssæsonen.

Mange dejlige filtehilsener Birgitte, Lone, Majbritt, Francis, Ketty, Mette, Mette og Mette

Post navigation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *