Nyt fra Filtlaboratoriet september 2015

Nyt fra Filtlaboratoriet sensommer 2015

Hen mod slutningen af en sommer, der endte med at blive ganske dejlig, skal I lige have en hilsen fra Filtlaboratoriet.

Vi havde et superfint kursus med Judit Pocs. Hun er en spændende og dygtig underviser, og virkelig hyggelig at være sammen med. Det var deltagerne også:) Se billeder på vores Facebook-side. Det har givet en masse ny filteenergi.

Vi lægger ud med sæsonens første filtecafe på mandag d. 7.9. kl. 18-22. Vi glæder os til at se folk i Filtlaboratoriet igen, og vi skal nok støve hylder af og bage en kage – for vi har også fødselsdag (9 år).

Den efterfølgende lørdag 12.9. kl. 10-16 holder Ketty kursus i beklædningsfilt. Her kan du lære at lave flotte tørklæder og lækre silkebluser. Der vil blive lagt vægt på brugen af tørretumbler. Det koster 300 kr. Tilmelding direkte til Ketty: 5093 3585 eller ketty@zubeil.com

Du kan se alle resten af kurserne på kursusfolderen, som er vedhæftet. Vi har også vedhæftet en oversigt over Mettes kurser, både i Filtlaboratoriet og andre steder. Kursusfolderne må selvfølgelig gerne videresendes, uddeles og ophænges allevegne.

Igen i år tager vi til Kreative Dage i Fredericia 23.-25. oktober, og vi plejer at møde mange af jer, som kan lide uld.

Vi har planer om at lære mere om eco-print og farvning/plantefarvning. Vi starter med selv at deltage i nogle kurser, og så håber vi, at du kan få glæde at den nye viden, og de nye uldfarver. Måske kurser med andre undervisere:)

Mette Østmans bog ‘Filtede støvler – en grundig guide’, er blevet udgivet på Books On Demand, og vil nu være til at købe i nyt format 21×21 cm i papirudgave (en fint trykt hæfte) på både dansk og engelsk. Den vil koste 125 kr. plus porto. Charlotte Buchs ‘Hotte Totter’ er også udkommet i papirudgave. E-bogsudgaven af alle 3 bøger koster stadig 85 kr. men den har også fået 21×21 formatet. De fås på Saxo.com, men hvis I spørger efter dem hos jeres boghandlere eller bibliotek, kan de også tage dem hjem. De næste bøger er i støbeskeen:)

Vi glæder os til en ny og dejlig filtesæson.
Ketty, Mette, Pia og Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *